Om forældrebestyrelsen
Børnegården Nørreager er en selvejende institution og en del af "Tinglev danske Børneinstitutioner" sammen med Børnehaven Sønderskov. Hver institution har sin egen lokalbestyrelse.
I bestyrelsen er vi:
5 forældre, der er valgt for en 2-årig periode. 1 medarbejderrepræsentant for personalet og daginstitutionslederen. Desuden vælges 2 suppleanter for en 1-årig periode.
Forældrebestyrelsen mødes ca. 6 gange årligt. Vi har medindflydelse på Børnegårdens overordnede principper, vi udarbejder høringssvar til politiske udvalg. Forældrebestyrelsen arrangerer det årlige valg til bestyrelsen samt foredrag eller anden aktivitet, der er relevant for forældregruppen.
Referater samt kontaktoplysninger på medlemmer i forældrebestyrelsen finder du her på siden.
Du er meget velkommen til at kontakte os – både med spørgsmål og forslag til vores arbejde i bestyrelsen.
Er du interesseret i selv at deltage i bestyrelsen i dit barns dagtilbud, er du velkommen til at opstille dit kandidatur, og vi står gerne til rådighed, hvis du har spørgsmål herom.
På bestyrelsens vegne
Sascha Klingenberg Lau
Formand